Arbejde med fotos

Indsætning af fotos

Den manuelle indsætning af fotos i produkteditoren ved hjælp af den klassiske fotoudvælgelse giver dig den bedst mulige kontrol over udvælgelsen af billeder til din fotobog.

Ved hjælp af browseren i objektudvælgelsen åbner du den mappe, dine fotos ligger i.

Markér oversigtsbilledet af det ønskede foto i objektudvælgelsen, og træk det over i produkteditoren ved at holde venstre museknap nede.

I kontekstmenuen (højre museklik i fotovisningen i browseren) kan du vælge mellem forskellige sorteringsmuligheder, blandt andet alfabetisk efter navn eller kronologisk efter oprettelsesdato.
Hvis du vælger "Farvesortering", får du vist billederne fra den aktuelle mappe i et selvstændigt programvindue grupperet efter farvetone. Hvis du dobbeltklikker på et billede, overføres det til produktvinduet.

Billeder, der allerede anvendes i produktet, markeres i objektudvælgelsens forhåndsvisning med et flueben. Du kan trække et foto over i produkteditoren flere gange, f.eks. hvis det skal bruges én gang til i en anden størrelse, eller hvis du vil redigere det samme foto ved hjælp af forskellige funktioner i fotovisningen.

Derudover har du også forskellige assistenter til rådighed.
Yderligere oplysninger herom finder du i kapitlerne vedrørende de enkelte assistenter.

Bemærk:

Hvis du vil bruge de færdige layouts, er det en god idé, hvis du under "Valgmuligheder" (kapitlet "Programvalgmuligheder") indstiller editoren således, at fotoet tilpasser sig layoutrammen.
Dette gøres med istillingen "Bevar rammestørrelse, og skær midten af billedet ud".
Hvis det derimod er layoutrammen, der tilpasser sig fotoet, passer rammernes afstande og billedformater ikke længere.
Du kan efterfølgende gemme gode billedudsnit ved at flytte og zoome billederne inden for layoutrammen.

Omvendt gælder:
Hvis du vil indsætte dine fotos i deres originale billedformat, skal du under "Valgmuligheder" (se kapitlet "Programvalgmuligheder") indstille editoren således, at layoutrammen tilpasser sig dit foto.
Det gøres med indstillingen "Redigér layoutrammen, så billedet udfylder rammen optimalt".

Fotos langs kanten:

For at undgå såkaldte "mispasninger" bør billederne enten ikke stå for tæt på kanten (grænsen ligger ved 2 til 5 mm til kanten) eller rage lidt ud over siden.
Ellers ville der kunne dannes en uheldig smal spalte mellem billedet og sidekanten, når siderne skæres til i produktionen.

I feltet ”Valgmuligheder” (se kapitlet "Programvalgmuligheder") finder du ligeledes i området "Editor", funktionen "Placér billederne automatisk, hvis de er for tæt på kanten?".
Du kan vælge mellem valgmulighederne
"Spørg hver gang" (et dialogvindue åbnes, hver gang et foto står for tæt på sidekanten),
"Ja, indfang billeder ved kanten" (billedet tilpasses sidekanten automatisk og rager tilstrækkeligt ud)
og ”Nej, der skal ikke gøres noget”.

Redigering af fotos

Softwaren indeholder selvfølgelig også en mulighed for redigering af fotos.
Disse funktioner forklares nærmere i kapitlet ”Fotovisningen”.

Fjern fotos fra produkteditoren

For at slette et billede fra produkteditoren skal du markere det (ved at klikke på det) og derefter klikke på knappen ”Slet” eller på ”Del”-tasten på tastaturet.
Såfremt der har været anvendt en passepartout på billedet, bliver passepartouten slettet ved første klik på ”Slet”-knappen. Ved næste klik bliver billedet slettet og ved tredje klik slettes layoutrammen.

Når du markerer et billede, lægges der en ramme omkring det.
For at markere flere billeder i forlængelse af hinanden samtidigt kan du med musen trække en markeringsramme omkring de billeder, der skal markeres, eller du kan markere det første af de billeder, der skal slettes, og med Shift-tasten på tastaturet nede markere det sidste af de billeder, der skal slettes.

Flere billeder, der ikke ligger i forlængelse af hinanden, kan du markere (eller slette markeringen af) ved at holde ”Ctrl”-tasten nede og klikke på de enkelte billeder med musen.